Sensommeren nærmer sig, og der har al den tid (siden 2007) jeg har arbejdet som foderkonsulent været et fast mønster i mine kunders problemstilling: Hvert eneste år efter sommerferien er det en tilbagevendende begivenhed, at en meget stor del af foderrådgivningen går på en helt specifik problemstilling: Dårlige hove!

Læs med her, og bliv klogere på hvad årsagen kan være, og hvad du kan gøre ved det.

 

Lidt om hovens funktion
Lad mig slå fast med det samme, at nogle heste fra naturens side er født med en lidt dårligere hovkvalitet end andre heste. Det er ikke dem jeg skriver om her. Derimod er det de heste, der normalt har en tilstrækkelig hovkvalitet, som pludselig bliver dårligere. 
 

Det er der som regel en grund til, men før jeg kommer ind på det, får du lige lidt viden om hestehove og deres funktion, udover at hesten går på dem.
 

Hestens hov indeholder et stort forgrenet netværk af blodårer og hvis man sammenligner med andre pattedyr og den gennemsnitlige vægt på hestens hjerte, vil op til 30 % af blodcirkulationen  udgøres af hovmekanismen hos hestene. For at der kommer tilstrækkeligt næringsstoffer til hoven er det nødvendigt, at hovspillet (en ”pumpefunktion” der aktiveres, når hoven lander på et underlag, hvorved den udvides i nedslaget, og trækker sig sammen, når hoven flyttes igen) fungerer optimalt.  Det gør det kun, hvis hesten beskæres regelmæssigt, og før den ser ud til at ”trænge til det”. Hvis hesten ser ud til at trænge til smed – så skulle den have haft smed noget før!
Kvaliteten af hestens hove er desuden linket tæt sammen med, hvorvidt hesten har en god tarmflora og en sund fordøjelse!

 

Hesten kan selv lave biotin
Når hestens fordøjelse fungerer optimalt, så har hesten som regel også stærke hove. Det skyldes formodentligt dels, at når hesten har en sund fordøjelse, så kan den optage flere næringsstoffer, men dels også det faktum, at mikroorganismerne i hestens tarmflora selv kan danne biotin, hvis de lever i et godt miljø. Biotin er ikke den eneste byggesten i hoven, der blandt andet også har brug for, at foderet bidrager med de rette mineraler, aminosyrer og fedtstoffer.
 

Et godt miljø for mikroorganismerne er et miljø, der ikke bliver forsuret, og som tilføres mange forskellige (letfordøjelige) fibertyper. Tarmsystemet forsures særligt af for store mængder stivelse, og særligt hvis stivelsen ikke er varmebehandlet.

 

Derfor får hesten en dårligere hovkvalitet, mens (eller efter) den går på sommergræs 
Det er som regel et uheldigt sammentræf, der gør at hestene får dårligere hovkvalitet sidst på sommeren. Det kan fx være 

• Ekstrem tørke

• Pludselig ændring i fodringen, fx skifte fra stald, med grovfoder og fast tildeling af krybbefoder, til sommergræs

• Ændrede rutiner i hovplejen, hvor der går for lang tid mellem beskæring/skoning, hvilket påvirker hovspillet og dermed transport af næringsstoffer til hove

• For lidt græs på sommergræsfolden

 

Det kan godt være, at det sidste punkt kan få dig til at trække lidt på smilebåndet – særligt hvis din hest er rigeligt tyk, selvom den går på en nedgnavet græsmark.
 

Det er bare sådan, at det helt nedgnavede græs bidrager med en masse sukker (der ikke gør noget godt for hverken vægt eller hovkvalitet), men meget få næringsstoffer og fibre. Sukker kan ligesom stivelse påvirke pH i fordøjelsen negativt, og hvis der så oven i købet også mangler fibre til at ”fodre mikroorganismerne i tarmen”, så  er der allerede her et grundlag, for at hesten får en dårligere hovkvalitet.

 

Det kan du gøre

• For at hjælpe din hest til at bibeholde en god hovkvalitet hen over sommeren kan du gøre følgende:

• 
  Sørge for regelmæssigt besøg af smeden

• 
  Motioner din hest regelmæssigt

• 
  Hvis græsset er gnavet kortere end 10 cm er det en god ide at give din hest et fiberbaseret tilskud, gerne med så mange forskellige fibre som muligt. Mærke og mængde kan du få hjælp til af din foderrådgiver.

• 
  Tænk hele tiden på, at tage hånd om din hests fordøjelse. Hvis den har tynd mave i længere tid fx pga. for meget frisk græs, kan den også miste en masse næringsstoffer.

• 
  Hvis der er meget tørt kan du bruge filtklokker der gøres våde og sættes på om hovene som almindelige  klokker. Dette kan evt. kombineres med et vandtrug du med vilje lader ”løbe over”, så jorden omkring truget er fugtig.

• Tilskud til hovkvaliteten har også deres berettigelse, sammen med en i øvrigt fornuftig foderplan. Vælg et produkt  der som minimum indeholder både biotin OG zink, og ikke består af 70% hvedeklid… Hvedeklid gør ikke noget farligt (eller noget gavnligt i det hele taget!) men det er et billigt fyldstof. Dermed kan det billigste produkt hurtigt blive det dyreste, hvis man ser på indhold af aktive stoffer, i forhold til pris og dosering!