top of page

B-vitamin

Hvorfor give b-vitamin til heste?

Af Louise Pedersen, Hestezonen.dk

B vitaminer til heste

B-vitaminer er et af de mest populære tilskudsprodukter til heste. Det bruges ofte i forbindelse med pelsskifte, eller hvis hesten mangler energi. Nogle mener at tilskud med B-vitamin er spild af penge, da hesten i princippet selv kan lave dem. Andre sværger til at give en kur med B-vitaminer, da de kan mærke stor effekt på deres hest.

Men hvem har ret? 

Denne artikel giver dig svaret på om hesten selv laver B-vitaminer, hvorfor hesten eventuelt har brug for dem, og hvad de i det hele taget gør godt for.


 

Hvad er B-vitaminer

B-vitaminer er som navnet antyder flere forskellige vitaminer med samme forbogstav, nemlig B. B-vitaminer er vandopløselige og der skal meget store doser til for at lave en reel overdosering  (der er ikke nogen registrerede tilfælde hos heste endnu). Med andre ord udskiller hesten unødvendigt B-vitamin med urinen. Generelt er der der ikke lavet ret meget forskning på hestens behov for B-vitaminer. Det skyldes formodentlig at hesten selv, til dels, kan producere dem.

Der findes 8 forskellige B-vitaminer:


 

B-vitamins funktioner i hestens krop

Den mest kendte i gruppen af B vitaminer er nok vitamin B12. B12 er kendt for at have en stor betydning for hestens nervesystem og er særligt vigtig for præstationsheste. Et andet B-vitamin der er meget kendt er vitamin B7. Denne er til gengæld ikke særligt kendt under navnet B7, men i stedet som Biotin. Biotin har en ret stor betydning for kvaliteten af hestens pels- og hovkvalitet, og der er da også lavet en del forsøg der har vist en sammenhæng mellem tildeling af Biotin og hestens hovkvalitet. 

Lidt mindre “kendte” B-vitaminer er B1 og B2.

Begge disse B-vitaminer har på hver deres måde en relativt vigtig rolle i hestens stofskifte og omsætning af kulhydrat og fedt.


 

Hesten laver selv B-vitaminer

En normal velfungerende hest med en sund fordøjelse og en god fiberbaseret foderplan er i stand til selv at danne de forskellige B-vitaminer som den har behov for. Mængden af B-vitaminer er størst i den bageste del af hestens stortarm, og sker ved hjælp af mikroorganismer. Mikroorganismerne er særligt glade for (let-) fordøjelig fibre, og er afhængige af et godt miljø i tarmen, som ikke er for surt.

 

Hvorfor har hesten brug for et tilskud med B-vitaminer?

Når nu du lige har læst, at hesten selv producerer B-vitaminer, så tænker du måske, hvorfor man så skal give ekstra tilskud med det?

Det skal man ikke nødvendigvis! 

Men der er dog visse situationer, hvor det giver god mening, og hvor hesten har gavn af at få ekstra B-vitaminer i en periode. Det kan fx være hvis:

  • Hesten præsterer mere end “vedligeholds niveau”.

  • Hesten har haft fordøjelsesforstyrrelser, fx efterløb eller diarré

  • Fordøjelsen på anden måde har været påvirket negativt fx af svampesporer eller rester af sprøjtemidler i (grov-) foderet.

  • Hesten har været syg eller stresset.

  • Hesten har været klippet

  • Hesten har en meget kraftig pelssætning

 

Alle de ovennævnte scenarier kan være årsag til at hestens egen produktion af

B-vitaminer ikke er tilstrækkelig. Så hvis du synes at din hest mangler energi, er

blevet mere spooky eller er lidt længe om at skifte pelsen, kan det være, at et

tilskud med Horselux B-vitamin kan være et forsøg værd.

shutterstock_1319911073 [Konverteret].pn
bottom of page